Kropsterapi er en videreudvikling af den almindelige massage, som de fleste kender.
Inden jeg blev uddannet kropsterapeut, arbejdede jeg i mange år som fysiurgisk massør, hvilket betyder, at jeg jeg har stor viden om kroppens anatomiske opbygning af muskler, knogler og sener samt ledbånd, hvilket er en stor fordel når dine smerter skal lokaliseres.
Kropsterapi i stedet for massage?
Almindelig massage kan afhjælpe rigtig mange problematikker i kroppen, men kropsterapien kan så meget mere. Kropsterapi løsninger ikke kun de spændinger og blokeringer der er i kroppen, men regulere også dit åndedræt, så du kan trække vejret mere frit og få mere energi til hverdagens udfordringer.
Øget blodcirkulation
Ved massage bliver musklerne langsomt æltet og løsnet. Efter kort tid vil der også opstå varme, som sammen med bevægelserne øger blodcirkulationen omkring muskelfibrene. Den øgede blodcirkulation hjælper til at nære muskelfibrene med ilt og næringsstoffer samtidig med, at ophobede affaldsstoffer fjernes via blodet.
Forbedret lymfecirkulation
På grund af den øgede blodcirkulation vil der komme flere affaldsstoffer ud i blodbanerne, hvilket vil sætte gang i lymfesystemet, hvis opgave er at filtrere og rense blodet.
Hormonudskillelse
Under en kropsbehandling vil den konstante berøring være med til at øge udskillelsen af forskellige hormoner: Oxytocin, serotonin og dopamin.
Oxytocin kaldes også for kærlighedshormonet eller krammehormonet, da vi mennesker udskiller stoffet ved fysisk berøring af mere end 30 sekunders varighed. Hormonet har mange positive virkninger, bl.a. sænker det frygt- og angstniveauet og øger vores tillid til andre.
Serotonin og dopamin er begge klassiske ”lykke-hormoner”. Serotonin kendes især fra lykkepiller, som booster udskillelsen af stoffet i hjernen, da et for lavt niveau kan lede til depressioner. Dopamin er et ”belønnings”-hormon som bl.a. udskilles ved sex, når man spiser lækker mad, vinder en konkurrence eller gennemfører et stort projekt osv. Et højt niveau af dopamin vil give en form for lykkefornemmelse og kan altså også opnås ved massage.